Det er regeringen, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet, som er nået til enighed om denne del.
De nuværende abortregler er ikke fulgt med tiden og udviklingen i samfundet, lyder begrundelsen i de lækkede papirer.
Med en abortgrænse på 18. uge, lægger partierne sig op ad anbefalingerne fra Etisk Råd.
I aftaleudkastet uddybes det, at den nuværende abortgrænse på 12 uger ikke længere kan begrundes rent sundhedsfagligt. Det betyder, at den "reelt begrænser kvindernes frie og informerede reproduktive valg", skriver TV 2.